Eva Kjer Hansen tog en snak om ghettoudspillet i Café Udsigten


Det lokale folketingsmedlem Eva Kjer Hansen fra regeringspartiet Venstre tog imod en invitation fra formanden i SALUS Boligadministration, Ove Stahl Schmidt, til at drøfte regeringens såkaldte ghettoudspil.

 

- Velkommen til Sønderjyllands flotteste beboerhus!
Sådan tog formanden for SALUS og for Kolstrup Boligforening, Ove Stahl Schmidt, imod folketingsmedlem Eva Kjer Hansen i Café Udsigten på Frueløkke.
Eva Kjer Hansen bor selv i Aabenraa, men på Kongevejen. Anledningen var udspillet ”Et Danmark uden parallelsamfund” – også kaldet ghettoudspillet - fra regeringen, som Eva Kjer Hansen er medlem af for Venstre.
 

- Som formand bliver jeg gal over det udspil. Det er fra en regering, som vil vise handlekraft, men udspillet overskygger alle de positive historier, der også er i et område som vores, lød det fra formanden, da invitationen blev sendt af sted.
Med udspillet kom Høje Kolstrup på en ny liste fra regeringen, listen over ”udsatte boligområder”. Området var ellers i 2014 kommet af den såkaldte ghettoliste, og boligforeningen er netop ved afslutte et stort renoveringsprojekt til 256 millioner kroner, som Landsbyggefonden har støttet.

 

Området er forandret

Renoveringen har betydet, at hvor der i 2013 kun var halvt fyldt op i 252 lejligheder i seks boligblokke, er den ene bygning i dag totalt renoveret og de resterende bygget om til 34 moderne rækkehuse. Samtidig er en række blokke på Hørgård renoveret. I alt har Kolstrup Boligforening 1482 beboere i ca. 900 lejemål, og lige nu er der 17 ledige boliger.  Så moderniseringen har hjulpet gevaldigt, påpeger formanden.
Det er folketingspolitikeren enig i:
- Jeg har selv som minister været med til at gøre det muligt, at boligblokke kan rives ned for at skabe lys og luft, og det gav MEGET debat dengang, husker Eva Kjer Hansen.
Hun og Ove Stahl Schmidt mødes i beboerhuset Café Udsigten på 3. sal i Frueløkke 16. Her er plads til 70 gæster, og her er både et receptionsområde og en stor altan med udsigt vidt omkring over Aabenraas skove. Bygningen stod færdigrenoveret i 2016, og arkitekturen har fået anerkendelse af kommunen.
 

Kæmper mod fordomme

Eva Kjer Hansen fortæller, at hun af og til tager en cykeltur igennem Høje Kolstrup. Til gengæld har Ove oplevet at møde folk, som bor i Aabenraa, som aldrig har været i denne ende af byen. Alligevel kan de udtale, at det er et forfærdeligt område.
- Jeg begriber ikke, at de ikke er nysgerrige efter at lære bydelen at kende, siger Eva.

Fordomme er netop, hvad boligområdet er oppe imod – trods mange år med boligsociale indsatser og forbedringer. Og så hjælper det ikke, at området er kommet på den nye ”ghettoliste light”. Mange på Høje Kolstrup føler, at listen er med til at ”stemple” området, og det kan få ressourcestærke lejere til at holde sig væk, frygter Ove Stahl Schmidt.
Til det siger Eva Kjer Hansen:
- Jeg er med på, at vi har et dilemma med de lister. Det er ikke nødvendigvis retfærdigt.  Men jeg er bekymret for, at hvis vi ikke får sat navn på ”ghettoområder”, så får vi ikke erkendt udfordringerne, og så vil det ende med at blive meget dyrt.

 
Indsatser virker allerede

Formanden erkender, at der bor indvandrere på Høje Kolstrup, som holder sig for sig selv og ikke kan tale dansk, selv om de har været her i næsten to årtier.
Han mener dog ikke, at problemerne kommer i nærheden af dem, man hører om fra de hårde ghettoområder. Ganske vist er andelen af ikke-vestlige beboere steget, til gengæld er andelen af personer uden for arbejdsmarkedet fra 2013 til 2017 bragt ned fra 49,5 pct. til 45,4 pct. Kommunen har en beskæftigelsesindsats i området, og da det store renoveringsprojekt skulle i gang, blev der stillet betingelser til håndværkerfirmaerne om, at de skulle ansætte lokale ledige.

Desuden fungerer en boligsocial indsats på Høje Kolstrup med udgangspunkt i Netværksbasen og ordninger med bl.a. sociale viceværter og beboerambassadører. Det går den rigtige vej, mener formanden:
 - I de seneste måneder har vi haft mange fremvisninger af lejligheder for folk som er etnisk danske. Det er blandt andet ansatte på supersygehuset, der ligger lige i nærheden.
Eva Kjer Hansen:
- Ja, problemstillingen er jo, hvordan man også får ressourcestærke til at flytte ind. Vi HAR problemfyldte områder, hvor for mange er på kontanthjælp, og vi ved, at børn der vokser op med forældre på kontanthjælp, har tre gange større risiko for selv at ende på kontanthjælp. Det bedste er, hvis vi kan få flere i beskæftigelse.

 
Hvor skal de ellers bo?

Ove:
- Vi er stolte af at være med til at løse en boligsocial opgave. Det er bare som om, at hver gang det lykkes området at komme op over en kant, så bliver vi banket tilbage igen. Når vi kommer på sådan en liste, har det negativ afsmitning. Vi kan jo ikke sortere i, hvem der flytter hertil, ligesom private udlejere kan.
Og hvor i byen kan familier ellers få store lejligheder til billige penge – hvor skal de flytte hen?
Eva:
- Jeg er helt med på, at det er en af de store udfordringer.
 

Få ønsker familiesammenføring

Beboere på Høje Kolstrup kan ikke få ægtefællesammenføring, fordi området er med på regeringens nye liste. Det har lokale politikere brugt som argument for den nye liste i læserbreve.

- Men det er misforstået, for den regel vil nærmest ikke få betydning for beboersammensætningen her.
Langt de fleste flygtninge, der flytter til Høje Kolstrup, er i forvejen børnefamilier. I 2017 var der kun fire enlige tilflyttere uden børn i forhold til 65 personer, som var par med børn, siger Ove Stahl Schmidt.
Eva:
- Jeg kan godt se, at det ikke er de udfordringer, I har, og det er jo godt. Men der er jo nogle kriterier, som statistisk sætter området på listen, og det er vigtigt, at det kommer frem i lyset, så der kan blive arbejdet med de problemer. I skal se ghettoplanen som et katalog af muligheder, og det er ikke sikkert, at de alle er brugbare her, men så er de det andre steder.



 

Definitioner ”udsat boligområde” og ”ghettoområde”
  • I regeringens udspil defineres et udsat boligområde som et, hvor mindst to af fem kriterier er opfyldt. Der skal være tale om områder med mindst 1000 beboere.
  1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
  2. Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct.
  3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere.
  4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 60 pct.
  5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
  • Et ghettoområde er et udsat boligområde, der opfylder mindst to af kriterierne 1), 2) og 3), eller andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 60 pct.
  • Områder, der har stået på ”ghettolisten”, i de seneste fire år, betegnes som ”de hårdeste ghettoområder”
     
Under SALUS Boligadministration er følgende på listerne:
  • Kolstrup Boligforening: Afdelingerne på Høje Kolstrup: Afd.15 Hørgaard/Uglekær/Frueløkke, og afd. 17 Lergaard
    - udsat boligområde.
  • Aabenraa Andelsboligforening: ​Afdelingerne på Høje Kolstrup: Afd. 17 Damms Teglgaard,  afd.18 Hørgaard og afd. 20 Frueløke - udsat boligområde
  • Sønderborg Andelsboligforening: Afd. 35 Nørager og afd. 24 Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej - ghettoområde.